Hjem Craft Grand Prix 2012 program
Craft Grand Prix 2012

 

Endnu en sæson med spændende løbeudfordringer i Helsingør Kommune.

HSOK Helsingør har hermed fornøjelsen, i samarbejde med Tikøb Idrætsforening, Puls 3060 og velvillige sponsorere, at indbyde til Craft Grand Prix 2012

Endnu en ny sæson med 7 udfordrende løb fordelt over foråret og efteråret står for døren. De 7 løb er de samme som var på programmet i 2010 og 2011, så ingen ændringer i den forbindelse.

Men der er andre ændringer som det er vigtigt at få styr på.

Startafgiften for voksne nedsættes, hvis man tilmelder sig og betaler på forhånd.

Til gengæld sættes startafgiften op, hvis man tilmelder sig på dagen. Tidspunktet for sidste frist for forhåndstilmelding vil stå i informationen for hvert løb.

Og børnene deltager selvfølgelig stadig gratis! Uanset hvornår de tilmelder sig.

Tilmeldingen kan ske via e-mail eller ved startsted (se under tilmelding).

Tilmelding på dagen ændres også. Som noget nyt lukker tilmeldingen 15 min. før børneløbet starter. Så kom i god tid.

Også i dette års Craft Grand Prix serie vil vi bruge et elektronisk tidtagningssystem.

Det betyder, at man skal bruge vores chip i voksenløbet. Har man købt en chip i 2009, 2010 eller 2011 kan den selvfølgelig også bruges i 2012.

Hvis børn ønsker at deltage i voksenløbet skal de også bruge en chip og den er ikke gratis for børn.

Prisen for en chip er, som sidste år, 70 kr. Man har også mulighed for at leje en ved hvert løb og det koster 20 kr. (man skal dog lægge et depositum på 50 kr. og man får de 50 kr. tilbage, når chippen afleveres efter løbet).

Alle ændringerne samt yderligere information kan læses under ”Generel information om Craft Grand Prix

Vi håber, at mange af de over 700 personer, der deltog i et eller flere af sidste års løb, fortsætter og eventuelt tager naboen, arbejdskollagerne, konen, manden, børnene eller klassekammeraterne med til dette års Craft Grand Prix!

Der skal også lyde en rigtig stor tak til alle sponsorer, både ”gamle & trofaste” og nye – TAK! Det er dem/Jer, der lige giver løbene den sidste prik over i’et!

Vel mødt og rigtig god fornøjelse til alle aktive!

 

beach run 08 voksenfelt sokken